Skræddersyet IT-løsning ”Pureservice” holder styr på IT-opgaverne i ejendomsmæglerkæden danboligs IT-afdeling

Der blev i 2011 gennemført en gennemgribende analyse af opgaver, arbejdsgange og serviceleverancer i danboligs IT-afdeling. Formålet med analysen var at frembringe en række anbefalinger, der kunne forbedre serviceniveauet over for kædens brugere og sikre opretholdelse af høj IT-sikkerhed i hele kæden. En af anbefalingerne var, at der skulle anskaffes et Servicedesk system til håndtering af brugerhenvendelser, fejlhåndteringer og servicering af IT-driften i danbolig.

På den baggrund var danboligs IT-ansvarlige for centrale IT-systemer, Viggo Skov, ude og sammenligne flere Servicedesk løsninger fra en række udbydere. Opgaven var dog ikke helt så enkel og arbejdet med at finde en ideel løsning var mere omfattende end forventet. Viggo Skov måtte lede længe efter en partner, der kunne præsentere ham for netop den løsning, der kunne opfylde danboligs behov. Kriterierne var ellers enkle. Han havde behov for et system, hvor supporten var det vigtige – ikke administrationen. Derfor skulle det være hurtigt at registrere en sag og systemet skulle være enkelt at anvende og let at lære. Derudover skulle prisen selvfølgelig være rimelig set i forhold til alternative løsninger. Endelig skulle løsningen, når den var blevet implementeret, kunne tilrettes og ændres af danbolig selv, så man undgik et afhængighedsforhold til eksterne konsulenter, hver gang der skulle ændres i arbejdsgange og dermed brugen af Servicedesk systemet.

Heldigvis hørte Viggo om produktet Pureservice, der leveres af IT-virksomheden VisionWillow. Det var fra starten åbenlyst, at dette system understøttede de krav, der var så vigtige for danbolig og der gik lige præcis 14 dage fra første møde til kontrakten var underskrevet.

Om de faktorer der gjorde udslaget fortæller Senior IT-projektleder Viggo Skov blandt andet;

”Med Pureservice kunne jeg se, at vi ville få netop det system, som vi havde brug for og ikke en løsning, hvor vi rent faktisk kun brugte 10% af løsningen. På vores indledende møde med VisionWillow demonstrerede de, at de udelukkende havde fokus på at honorere vores behov. Sammen har vi fået skræddersyet en løsning, der understøtter vores forretning på optimal vis. Det er en utrolig lettelse, at vi nu har et system, der kan tilpasses vores måde at arbejde på, i stedet for at vi skal tilpasse vores rutiner til et system, der mangler den fleksibilitet, vi har behov for.”

Om samarbejdet med danbolig fortæller adm. direktør i VisionWillow A/S, Finn Nøhr:

”Det som kendetegner danbolig er at de hele tiden er nysgerrige på, hvordan de bedst muligt kan digitalisere deres arbejdsgange, så det understøtter deres forretning. På den måde er det en værdifuld samarbejdspartner for os og danbolig er derfor også en del af vores ”Ambassador Program”, hvor vores kunder deler erfaringer på tværs. Det er lærerigt for dem og for os som IT-leverandør”.

At samarbejdet er værdifuldt for begge parter bekræfter Viggo Skov afslutningsvis:

”Samarbejdet har siden starten været meget frugtbart. Vi har i VisionWillow fundet en værdifuld sparringspartner og lydhør leverandør og når vi er kommet med nogle ting, som ikke lige passede til pakken, så har VisionWillow bragt udviklere på banen og stillet medarbejdere til rådighed for os, så vi nemt kunne få tilpasset og justeret systemet. Vi har den dag i dag fortsat et super samarbejde og har en masse spændende projekter i støbeskeen”.

Se mere om Pureservice og prøv en online demo her www.pureservice.com

Til top