Store ambitioner banede vej for nye IT-systemer hos internationalt speditionsfirma

Prime Cargo er et internationalt speditionsfirma, der tilbyder skræddersyede fragt-, lager- og logistikløsninger til små og store virksomheder. Virksomheden har hovedsæde i Kolding og har afdelinger i hele verden.

Da IT Manager Stephan Valkær tiltrådte sit nye job for to år siden var det et traditionelt Help Desk-system han mødte. Han fandt dog hurtigt ud af, at der var behov for et system, der i højere grad understøttede hele virksomhedens IT Management, herunder også behovet for at arbejde på tværs af landegrænser og tidszoner, da Prime Cargo er en international virksomhed med landekontorer i hele verden.

Efter grundig research faldt valget på VisionWillow som leverandør.

”Jeg fornemmede hurtigt, at VisionWillow forstod vores behov og krav til vores fremtidige IT-system og vi fik hurtigt indkredset 4me som det system, der bedst kunne imødekomme vores behov. VisionWillow koblede os tidligt i processen sammen med producenten af 4me, da 4me fandt vores krav og ønsker meget interessante, og vi blev tæt knyttet til selve produktudviklingen. Vi oplevede på den måde virkelig at blive hørt – noget som jeg ikke tidligere har oplevet hos mastodonterne”, fortæller Stephan Valkær fra Prime Cargo.

Et særligt behov var kravet om en hurtig implementeringsfase samt en agil tidshorisont.

”Vi havde store ambitioner og ville desuden gerne i gang hurtigst muligt – og det lykkedes. På blot 1 ½ måned fik vi udskiftet Help Desk-systemet til en komplet IT Service Management-løsning med mange fremtidige muligheder”, fortæller Stephan Valkær videre.

At forløbet har været helt unikt bekræfter adm. direktør Finn Nøhr hos VisionWillow.

”Det faktum, at der fra start af har været meget høje ambitioner til opgaveløsningen og at det har været en fælles præmis, har været ekstraordinært. Både konsulenter, udviklere og kunde har haft et meget fokuseret forløb og det er en af grundene til, at vi nåede i mål så hurtigt”.

Med en række forretningskritiske systemer på plads, er Prime Cargo nu klar til næste fase.

”VisionWillow har været meget professionelle med blandt andet en god projektplan og kompetente projekt-koordinatorer, og så har de været lydhøre og konstruktive, når vi er kommet med ideer og forslag til udviklingen af selve løsningen. Vi skal nu videre til næste fase sammen med VisionWillow, som blandt andet inkluderer et optimeret arbejds-flow og onboarding-flow samt en ny intern webshop, hvor vores medarbejdere skal kunne bestille varer direkte fra vores servicekatalog”, afslutter Stephan Valkær fra Prime Cargo.

Er du interesseret i at vide mere om, hvordan VisionWillow kan hjælpe med at optimere din virksomhed, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Finn Nøhr på fn@VisionWillow.com.

Til top