Udbyder i mediebranchen

Professionelt IT-værktøj gav bedre overblik

Udfordringen for IT-chefen hos en større udbyder i den danske mediebranche var ligetil. Der manglede et enkelt styringsværktøj, der kunne hjælpe med at skabe overblik over de fejl, der var i virksomhedens IT-systemer.

Det eneste fejlrapporteringsværktøj virksomheden havde, var udviklet af virksomheden selv og var mangelfuldt, da der blandt andet ikke var nogen automatisering. Derudover var systemet ubrugeligt i forhold til at måle og vise, hvor god IT-afdelingen var til at understøtte den overordnede forretning samt til at vise, hvor IT-afdelingen kunne optimere indsatsen og finde løsninger til forbedringer.

Der var derfor et udtalt behov for at kunne tilvejebringe mere data.

Gennem IT-chefens faglige netværk havde man hørt godt om IT-systemerne Remedy og Pureservice, der begge udbydes af VisionWillow.

Valget faldt meget hurtigt på Pureservice, et rapporteringsværktøj, der i første omgang blev implementeret i IT-afdelingen. Planen er, at systemet nu skal udrulles til udviklingsafdelingen og senere til driftsafdelingen.

Om valget af VisionWillow som leverandør fortæller IT-chefen:

“Vi har fra starten oplevet et rigtigt godt samarbejde med VisionWillow, og det har hele vejen igennem været en positiv oplevelse. VisionWillows dygtige og dedikerede konsulenter har været på mærkerne og hurtige til at tilpasse systemet, så det matcher vores behov. Vores brugere har taget rigtigt godt imod det nye system, og vi har derfor valgt at udvide samarbejdet med VisionWillow. Næste skridt er at se på Asset Management-værktøjet. Det er på den måde gået over al forventning”.

VisionWillows administerende direktør Finn Nøhr fortæller om forløbet:

“Det har på alle måder været en spændende opgave for os at rådgive en så stor spiller i den danske mediebranche, og hjælpe dem med at implementere et system, der ikke kun er et rapporteringssystem, men et værktøj, der hjælper med at forbedre og styrke hele forretningen. Vi ser nu frem til næste fase af samarbejdet”.

Til top